Kvalicare bliver en del af ProOffice Gruppen

Fra d. 1. april bliver Kvalicare en del af ProOffice Gruppen sammen med selskaberne Plan2learn, Prolearning og Made in Aros. ProOffice Gruppen og Kvalicare har fælles forretningsområder, og vi ser muligheden for stor synergieffekt, som kommer vores fælles kunder til gode.

Plan2learn er med mere end 750.000 brugere den største leverandør af LMS løsninger på det danske marked, og det giver os mulighed for sammen at kunne imødekomme fremtidens krav for afvikling af e-learning og behov for effektiv kompetenceudvikling.

Prolearning har ligesom KvaliCare mange års erfaring med udvikling af e-learning og det giver os mulighed for en effektiv fælles udvikling af læringsdesign og det sundhedsfaglige og IT-tekniske område. Samarbejdet giver os muligheden for at skabe endnu bedre løsninger til både vores og ProOffice Gruppens kunder.