Region Sjælland køber e-learning kursus

Region Sjælland køber e-learning kursus

E-learning kurset om synkebesvær er nu blevet indkøbt af Center for Uddannelse og Kompetenceudvikling til brug for sundhedspersonalet i Region Sjælland.

 

Synkebesvær - også kaldet dysfagi - er et udbredt, men overset problem mange steder - også i Region Sjælland. Det skal det nye og innovative e-learning kursus ændre på.

E-learning kurset er udsprunget af et vellykket samarbejde mellem bl.a. KvaliCare, Fysio- og Ergoterapi Afdelingen på SUH Roskilde, samt Køge og Roskilde kommuner.


’E-Læringsprogrammet er simpelt og kan i den grad redde liv’, fortæller specialeansvarlig ergoterapeut ved SUH i Køge, Pia Dahl Holbæk. ’Programmet er bygget op som en test, hvor personalet både skal lytte, se film og billeder og ræsonnere over de situationer, som de bliver undervist i. Det tager kun 40-45 minutter, og så er man godt klædt på til at kunne opdage dysfagi’.


Læs mere om projektet og e-learning her >